Opskrifter
Her hos Casa Jada bliver vi ofte spurgt ind til de opskrifter,
vi præsenterer ved anretningerne på det spanske keramik.
Derfor har vi lavet denne side, med inspiration og opskrifter på “en bid af Spanien”
…eller blot en lækkerbisken fra vores køkken.
Rødkål - med et spansk touch
Hjemmelavet rødkål er en fast tradition i mange hjem – især ved juletid. Vi har valgt at lave vores rødkål med et lille touch af Spanien, hvor vi har brugt lidt af vores Ekstra Jomfru Olivenolie og lidt sherry-eddike i stedet for æble-edikke.
Mayonnaise med safran og ramsløg
Det skal være nemt at lave mayonnaise – lækker og velsmagende nem mayonnaise. Hvis det er det du leder efter, finder du det helt sikkert i denne opskrift. Vi bruger naturligvis kun den bedste Ekstra Jomfru Olivenolie som du finder her
Mandíbulas de cerdo al jerez
Svinekæber i sherry er en traditionel spansk ret. Spanien er “sherry-landet”. Retten er en simreret som tager et par timer at lave, men den er det hele værd. Prøv den og nyd den kraftige smag i hele retten.
Ensalada de repollo
Spansk hvidkålssalat er ualmindeligt lækkert garniture. Retten er helt enkelt at lave og det er en rigtig god måde at få brugt kål i dine opskrifter. Hvidkålen kan passende skiftes ud med spidskål eller andre kål-typer alt efter hvilken smag og hvilket udtryk du vil have frem i dine retter.
På billeder er salaten anrettet flot og enkelt i skål Ø 23 cm, som du kan finde HER
Albondigas
Albondigas er en traditionel spansk tapasret og klart én af vores absolutte favoritter fra det spanske køkken. Den er ofte at finde på tapas menu-kortet i Spanien. Vores udgave er nok en smule “fordansket”, men drengene elsker det.
Patatas Bravas
I virkeligheden er der ikke så meget hemmeligt bag navnet, patatas bravas. Det er såmænd bare brasede kartofler. Ikke desto mindre er det én af de mange tapasretter man finder på menuen i Spanien. Vi spiser det ofte som tilbehør, men kan jo også nydes alene.